BRUGSAFTALE OG VILKÅR FOR BENYTTELSE AF VOI
Denne aftale (”Aftalen”) beskriver de juridisk bindende betingelser og vilkår for din brug af ydelserne leveret af Voi Technology Denmark ApS (”Voi” eller ”Vi”). Formålet med denne Aftale er at regulere ydelserne leveret af Voi, som er at tilbyde elektriske løbehjul til folk, der er registreret i Voi-appen.
DEFINITIONER
I denne Aftale har de følgende ord, udtryk og sætninger den følgende betydning:
‘Group Rides’ betyder Tjenester, som giver Dig mulighed for at aktivere op til fem Køretøjer samtidig hvoraf fire med din tilladelse kan benyttes af Guest Users som angivet i Punkt 1.11.
‘Guest User’ betyder en person som Du tillader at benytte Vores Køretøjer i forbindelse med Group Rides som angivet i Punkt 1.11.
“Tilskyndede Parkeringszoner” henviser til de områder, der er defineret og tildelt i Voi-appen som et område, hvor parkering særligt tilskyndes (f.eks. med Voi credits).
“Obligatorisk Parkeringszone” henviser til de områder, der er defineret og tildelt i Voi-appen som et område, hvor du midlertidigt skal parkere og deaktivere dit Køretøj.
“Ikke-Parkeringszone” henviser til de områder, der er defineret og tildelt i Voi-appen som et område, hvor Køretøjet ikke må deaktiveres. Da du ikke kan genaktivere Køretøjet, som er blevet deaktiveret i et sådant område, skal du helt undgå et sådant område. Manglende overholdelse heraf kan medføre yderligere omkostninger for dig.
“Driftszone” henviser til områder, der er defineret og tildelt i Voi-appen som et område, hvor Køretøjet kan blive aktiveret, anvendt, midlertidigt parkeret og deaktiveret.
“Privatlivspolitik” henviser til Vois privatlivspolitik i relation til besiddelse og behandling af persondata, og som kan findes på https://www.voi.com/da/legal/voi-privacy-policy/.
“Køretøj” henviser til Vois elektriske køretøjer, såsom elektriske løbehjul og elektriske cykler.
“Services” henviser til brugen af Køretøjer, hjemmesiden, Vois app og andre relaterede serviceydelser som nærmere beskrevet og tilgængeliggjort på hjemmesiden og i Voi-appen.
“Voi-app” henviser til Vois ejendomsretlige beskyttede software, som kan tilgås via en computer eller mobilenhed, som du kan benytte til at få adgang til Køretøjet.
“Voi Credits” har den i Punkt 2.7 anførte betydning.
“Voi-hjelm” har den i Punkt 1.4 anførte betydning.
“Voi-Pass” henviser til retten til at bruge Serviceydelserne enten ved køb af et abonnement (f.eks. månedspas) eller køb af en fast brugsperiode (f.eks. 24-timers pas) som nærmere beskrevet i Voi-appen. Voi-Pass kan være tilgængelig i to forskellige versioner:
(‘’Pas med gratis oplåsning’’) tillader ubegrænsede gratis oplåsninger af Vores Køretøjer og brug af Ydelser som videre beskrevet i Voi-appen og underlagt begrænsninger i Aftalen (med undtagelse af ‘’tilladt brug af Voi-Pass’’-bestemmelsen i sektion 1.6 nedenfor).
(‘’Period Pass’’) tillader brugen af Ydelser som yderligere beskrevet i Voi-appen og underlagt begrænsninger i Aftalen (inklusive ‘’tilladt brug af Voi-Pass’’-bestemmelsen i afsnit 1.6 nedenfor).
“Hjemmeside” henviser til Vois hjemmeside på www.voi.com.
1. GENERELT
1.1 Aftaleparter
Du og Voi er parter i denne aftale. Du er den eneste bruger af Ydelserne, og du må ikke overlade brugen af Køretøjet til andre.
1.2 Registrering af konto
For at benytte Vois serviceydelser skal du registrere en konto i Voi-appen. Du skal følge instruktionsvejledningen og er forpligtet til at videregive korrekte oplysninger. Uden forudgående registrering kan du ikke anvende serviceydelserne. Du må kun registrere én konto i dit navn og skal kun registrere én gang. Du er forpligtet til at sikre, at ingen andre anvender den konto, du har registreret, særligt i forbindelse med brugen af et Køretøj. Hvis du bliver opmærksom på, at der er en risiko for, at andre anvender din konto, f.eks. fordi din computer eller mobiltelefon er blevet stjålet eller er bortkommet, har du pligt til straks at informere Voi i medfør at denne aftales Punkt 8.
1.3 Vois serviceydelser
Voi giver dig ret til at anvende Voi-appen med henblik på at finde, aktivere, anvende og deaktivere et køretøj, såfremt der er et Køretøj tilgængeligt. Tilgængeligheden af køretøjer fremgår af Voi-appen. På grund af det begrænsede antal Køretøjer, kan Voi ikke garantere, at du altid kan finde et tilgængeligt Køretøj i nærheden af dig eller i det hele taget (se Punkt 1.5 nedenfor).
1.4 Dit ansvar og dine forpligtelser i forbindelse med brugen af serviceydelserne
Du skal være mindst 18 år for at anvende serviceydelserne. Mindreåriges brug er serviceydelser er strengt forbudt. Hvis du tillader en mindreårig at anvende et Køretøj ved aktivering af din konto, vil du være ansvarlig for et hvert misbrug.
Du erklærer hermed, at du er såvel fysisk som psykisk i stand til at betjene Køretøjet, særligt i forhold til færdsel i trafikken og overholdelse af alle trafikregler.
Med forbehold af tilgængelighed vil vi udstyre køretøjer med en integreret sikkerhedshjelm (“Voi-hjelm”). Du er ikke forpligtet til, men har lov til, at bruge Voi-hjelmen i løbet af din tur, men Voi-hjelmen er og forbliver Voi’s ejendom. Hvis du ikke returnerer Voi-hjelmen tilbage til Voi-hjelmlåsen på køretøjet ved afslutningen af din tur, vil det medføre, at du ikke kan afslutte turen i Voi-appen.
Du er ansvarlig for at tilpasse din kørsel til ydre omstændigheder og for at vurdere dine generelle forudsætning for at kunne betjene køretøjet, herunder under hensyntagen til eventuelle medicinske forhold, vejrforhold (herunder regn, tåge, sne, hagl, is, varme og storm) og/eller andre faktorer, der kan udgøre en risiko for din færdsel. Du er ansvarlig for beslutningen om anvendelsen af Køretøjet under hensyntagen til vejrsituationen, trafik og andre omstændigheder og skal tilpasse din kørsel i overensstemmelse dermed, herunder din hastighed, adfærd og Køretøjets bremselængde. I visse tilfælde frarådes anvendelse af Køretøjet.
Du skal altid udføre en generel sikkerhedskontrol af Køretøjet forud for dets anvendelse, herunder udføre en visuel kontrol af køretøjet, kontrol af batterikapaciteten (se Punkt 1.5 nedenfor), og kontrol af bremsefunktionen. Du må aldrig anvende Køretøjet, hvis der er synlig fejl eller mangler (herunder synlig skade på Køretøjets hjul, bremser, Voi-hjelm, lys eller stel, batteri, tegn på misbrug eller tegn på anden ukorrekt brug eller synlige skader på Køretøjet). Hvis du bliver opmærksom på sådanne forhold, må du aldrig anvende Køretøjet. Vi vil påskønne din besked om sådanne forhold i medfør at Aftalens Punkt 8 nedenfor.
Køretøjet er et elektrisk Køretøj, som altid skal håndteres sikkert og forsvarligt.
I forbindelse med Voi-Pass: (i) brugen af et Voi-Pass kan være begrænset til det land eller den operationelle zone, hvor Voi-Passet er blevet købt, som yderligere beskrevet i Voi-appen, og (ii) Du har ikke retten til: anvendelse af Punkt 2.2 og 2.7 nedenfor (Rabatter og kampagnekoder) på Serviceydelser, der bruges med et Voi-Pass.
1.5 Tilgængelighed af serviceydelserne
Køretøjer er ikke altid tilgængelige, selv inden for Driftszonen.
Tilgængelighed afhænger inden for og imellem forskellige Driftszoner afhænger af efterspørgslen.
Adgang til serviceydelserne kan være begrænset i visse Driftszoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til din eller Køretøjets sikkerhed, f.eks. hvis der er demonstrationer, der medfører trafikale problemer, eller hvis vejrforhold er dårlige eller lignende. Vær venligst opmærksom på, at Voi kan begrænse brugen af adgangen til Køretøjerne men under ingen omstændigheder er forpligtet dertil, medmindre en sådan forpligtelse pålægges af politi eller anden offentlig myndighed (Aftalen Punkt 1.4 gælder fortsat). Fuld adgang til brugen af Køretøjet kan også begrænses af andre årsager, herunder i hastighedsbegrænsede områder (dvs. i områder hvor hastigheden automatisk nedsættes af os på grund af hastighedsbegrænsninger, f.eks. i fodgængerzoner).
Batteriniveauet kan påvirke tilgængeligheden på følgende måde:
Batteriniveauet på Køretøjet fremgår af Voi-appen. Det er dit ansvar at kontrollere batteriniveauet på Køretøjet for at sikre, at der er tilstrækkeligt batteri på Køretøjet forud for dets anvendelse.
Batteriniveauet vil falde ved Køretøjets brug, hvorved brug og hastighed kan begrænses eller ophøre fuldstændigt.
Batteriforbruget kan variere over tid og er afhængig af en række forhold, herunder Køretøjets og batteriets tilstand, vejrforhold, din brug af Køretøjet og andre eksterne faktorer. Man kan derfor ikke med sikkerhed forvente, at et bestemt batteriniveau er tilstrækkeligt til Køretøjets kørsel af en bestemt afstand. Du kan derfor ikke være sikker på, at batterimængden er tilstrækkelig til den distance, du ønsker at køre. Du rådes til løbende at vurdere din brug af Køretøjet.
1.6 Din brug af serviceydelserne
Forskellige Driftszoner. Du må alene aktivere, anvende, midlertidigt parkere og deaktivere et Køretøj inden for en Driftszone, hvori Køretøjet er blevet aktiveret. Den korrekte Driftszone anvises i Voi-appen, og du er forpligtet til at gøre dig bekendt dermed, forinden Køretøjet aktiveres.
Aktivering, anvendelse og midlertidig parkering af Køretøj. For at anvende et Køretøj, skal du aktivere det gennem Voi-appen. Du skal bruge internetadgang for at få adgang til appen, og det er dit ansvar at sikre, at din mobiltelefon virker korrekt, og at du har internetadgang.
Efter aktivering af Køretøjet påbegyndes lejeperioden, og den fortsætter indtil Køretøjet er korrekt deaktiveret. Du kan parkere Køretøjet midlertidigt på et hvert tidspunkt ved brug af Voi-appen, og du er i sådanne tilfælde ansvarlig for omkostningerne forbundet dermed, indtil Køretøjet på ny genaktiveres. Lejeperioden fortsætter således, imens Køretøjet er midlertidigt parkeret.
Køretøjet kan maksimalt parkeres midlertidigt i 1 time, hvorefter Voi vil foranledige at køreturen automatisk ophører, og på dette tidspunkt skal du sikre, at Køretøjet er parkeret i overensstemmelse med denne Aftale.
Du tilslutter dig hermed, at din brug og enhver midlertidig parkering af Køretøjet sker i overensstemmelse med alle lokale love og regler, herunder færdselsreglerne, og at brugen heraf altid vil være under hensyntagen til gående, ejendom og trafik, f.eks. ved at (hvor det er tilladt i henhold til lovgivningen) føre Køretøjet på cykelstier og ikke på fortov, ved at føre køretøjet i hastighed med gående i områder for fodgængere, hvis det er tilladt i medfør af national lovgivning, og i alle tilfælde ikke at føre Køretøjet ved en højere maksimal hastighed en 25 km/h.
Sikkerhedsforanstaltninger ved brug af Køretøjet. Du skal altid anvende Køretøjet sikkert og forsvarligt med henblik på at undgå ulykker og andre skader på personer eller ejendom. Sådanne sikkerhedsforskrifter indbefatter blandt andet følgende:
At du ikke må anvende Køretøjet, når du bærer andre ting, hvor dette kan begrænse en sikker og forsvarlig brug af Køretøjet. Dette gælder blandt andet brugen af rygsække, tasker, mapper og andre pakker, der ikke sikkerhedsmæssigt er passende i deres størrelse og vægt.
Du må kun anvende Køretøjet til egen brug. For at undgå tvivl skal det understreges, at det ikke er tilladt at medtage en anden person, et barn eller et dyr ved anvendelsen af Køretøjet.
Du må aldrig overskride den maksimale vægt på 100 kg (kilogram) ved brug af Køretøjet. Den maksimale vægt indbefatter din egen vægt samt alle de ting, du sikkert og forsvarligt medbringer i overensstemmelse med Aftalen.
Du må aldrig bruge nogen mobilenhed inklusive men ikke begrænset til, telefoner, SMS-enheder, medieafspillere eller andre enheder, mens du kører på et Køretøj, som kan distrahere dig eller forhindre dig i at bruge køretøjet sikkert. Hvis du vælger at tilslutte en mobilenhed til køretøjet, herunder på telefonholderen, forstår og accepterer du, at: (i) du gør det på egen risiko; og (ii) Voi er ikke ansvarlig for tab eller skade på nogen mobilenhed, der falder ned fra Køretøjet, inklusive telefonholderen.
Du må ikke anvende Køretøjet, mens du er påvirket af alkohol, stoffer, medicin eller andre stoffer, der kan forringe din evne til sikkert at bruge et Køretøj.
Du skal altid bære en hjelm af CE-standard, tilsvarende eller højere standard, som er korrekt dimensioneret, monteret og fastgjort i henhold til producentens instruktioner og alt andet passende beskyttelsesudstyr, når Du bruger Køretøjet. Før enhver tur er det dit ansvar at inspicere og sikre, at din hjelm fungerer korrekt, og at den ikke har nogen defekter eller skader, som kan udgøre en risiko for din sikkerhed.
Du må aldrig anvende Køretøjet til konkurrence, løb, ræs eller til tilsvarende begivenheder, herunder både professionelle og ikke-professionelle stunts eller til at udføre tricks.
Parkering og deaktivering af Køretøj. Du er ansvarlig for parkering og deaktivering af Køretøjet efter endt brug.
Køretøjet skal parkeres og deaktiveres i et lovligt område, dvs. Køretøjet kan ikke parkeres eller deaktiveres i en Ikke-parkeringszone, på private grund, i et låst eller ikke offentligt tilgængeligt område eller i områder, hvor det efter loven ikke er tilladt at parkere. Hvis vi anser Køretøjet for forsvundet eller stjålet gælder bestemmelserne i Aftalens Punkt 1.7.
Du må ikke parkere, midlertidigt parkere eller deaktivere et Køretøj på steder, hvor der er en forhøjet risiko for, at Køretøjet vil lide skade. Køretøjet skal være fuldt ud synligt, når det er deaktiveret og parkeret.
Du forpligtes til hver en tid at sikre, at Køretøjet er parkeret i overensstemmelse med love og regler herom, og derudover at Køretøjet altid er forsvarligt parkeret under hensyntagen til fodgængere, ejendom og trafik ved mindst at iagttage følgende (hvis det i øvrigt er lovligt): (i) at Køretøjet er parkeret på fortovet tæt op ad en mur eller ved et cykelstativ el.lign., (ii) at Køretøjet er anbragt forsvarligt og opretstående, og (iii) at Køretøjet ikke spærrer for indgange, ramper, busstoppesteder, fodgængerovergange eller på anden måde spærrer for eller vanskeliggør passagen på lignende arealer.
Voi kan fra tid til anden tilbyde bonus- og rabatordning, hvis du vælger midlertidigt at parkere eller at deaktivere i særlige Tilskyndende Parkeringszoner og/eller kræve, at du midlertidigt parkerer eller deaktiverer Køretøjet inden for en Obligatorisk Parkeringszone.
Du er forpligtet til at tage et billede af det Køretøj, du har anvendt, efter du har parkeret det og når turen er tilendebragt. Det skal tydeligt fremgå af billedet, at du har parkeret Køretøjet i overensstemmelse med Punkt 1. Køretøjet i sin helhed skal tydeligt fremgå af billedet, og billedet må ikke være sløret eller på anden måde utydeligt. Vi forbeholder os retten til at gemme billedet til brug for følgende formål: (i) at kunne tilbyde dig rabat- og rabatordning som anført ovenfor, eller (ii) at sikre os, at du har parkeret Køretøjet i overensstemmelse med Punkt 1. Derudover behandler vi ethvert billede som beskrevet i Vois Privatlivspolitik, forudsat at billedet indebærer en behandling af dine personoplysninger.
Hvis du har parkeret og deaktiveret Køretøjet i en Ikke-Parkeringszone eller på anden vis uden for Drifts-zonen, risikerer du, at du ikke kan genaktivere Køretøjet.
Korrekt brug af services. Du er forpligtet til at returnere Køretøjet til Voi i samme stand, som da du modtog det, og Køretøjet skal afleveres, så det er køreklart til andre brugere under hensyntagen til almindeligt slid og brug og bortset fra eventuelt lavt batteriniveau.
Du må aldrig foretage nogen form for teknisk ændring, forvanskning eller tilsvarende foranstaltninger af selve Voi-appen eller Køretøjet.
Du er ansvarlig for et hvert erstatningskrav, som Voi måtte blive mødt med som følge af en uforsvarlige handling eller undladelse i forbindelse med din brug af Vois ydelser. Dette inkluderer blandt andet ethvert direkte eller indirekte erstatningskrav, herunder tab af indtægt i forbindelse med kørsel uden betaling som følge af foretagelsen af en teknisk ændring, forvanskning eller tilsvarende foranstaltning af Køretøjet samt efterladelse af et Køretøj, der ikke er køreklart til andre brugere.
Vilkår for brug af Serviceydelserne. Du må alene bruge Serviceydelserne i overensstemmelse med denne Aftale og til de heri angivne formål. Du må alene bruge Serviceydelserne til dine egne private formål, f.eks. må du ikke dele dit Voi-Pas med andre. Det er ikke tilladt at videresælge eller på anden måde bruge Serviceydelserne til kommercielle formål. Du må ikke bruge eller lade andre bruge Serviceydelserne til ulovlige eller uetiske formål.
Tilladt brug af Voi Period Pass. Brug af Voi Period Pass er begrænset i overensstemmelse med følgende:
(a) Brug er begrænset til 45 minutter pr. tur. Hvis brugen af et køretøj ikke afsluttes inden for 45 minutter, vil du blive opkrævet pr. minut over de indledende 45 minutter af en tur på basis af betaling pr. tur i overensstemmelse med afsnit 2.1, afsnit 1 nedenfor.
(b) Hvis du overskrider ni (9) ture eller 200 minutters brug i alt pr. dag med dit Voi Period Pass forbeholder vi os retten til at deaktivere og suspendere dit Voi-Period Pass samt din konto.. Ved det første tilfælde af overtrædelse af denne bestemmelse punkt (b) om tilladt brug af Voi Period Pass, vil Voi underrette dig. Hvis du efter en sådan underretning fortsætter med at overtræde denne bestemmelse punkt (b) om tilladt brug, vil Voi deaktivere og suspendere dit Voi Period Pass i overensstemmelse med afsnit 1.10 uden yderligere varsel. Hvis vi gør dette, refunderer vi Dig for uudnyttet tid af et forudkøb af Voi-Pass.
1.7 Bortkommet eller stjålet Køretøj
Du er ansvarlig for at deaktivere og parkere Køretøjet inden for Drifts-zonen. Du må ikke låse eller skjule Køretøjet, medmindre Køretøjet er aktiveret. Hvis ikke du deaktiverer eller parkerer Køretøjet inden for Drifts-zonen og inden for den maksimale lejeperiode som anført i Punkt 1.6 ovenfor, er du ansvarlig for et bortkommet eller stjålet Køretøj i medfør af det følgende.
Voi kan opkræve 50 DKK, hvis Køretøjet må anses for bortkommet, blandt andet ved at den maksimale lejeperiode, som det følger af Punkt 1.6 ovenfor (1 time), er overskredet og Vi ikke kan konstatere, at du har forsøgt at låse Køretøjet eller afslutte køreturen.
Et Køretøj må anses for bortkommet eller stjålet, hvis (1) Køretøjets GPS-enhed bevidst er fjernet, (ii) Køretøjet flyttes efter at det er deaktiveret, og Voi har grund til at tro, at en sådan flytning at Køretøjet ikke er foranlediget af en anden bruger eller en anden tredjepart, eller (iii) andre omstændigheder indikerer på rimeligvis vis over for Voi, at Køretøjet er bortkommet eller stjålet.
Hvis et Køretøj med rimelighed kan anses for bortkommet eller stjålet, kan Voi indlede en hver form for juridisk handling med henblik på erstatning af Køretøjet, eller hvis det er umuligt, at få kompensation for tab af Køretøjet. Dette indbefatter tillige blandt andet kontakt til lokalt politi og/eller Vois forsikringsselskab, en anmodning om nærmere oplysninger fra dig eller, hvis du er ansvarlig for tabet, at du skal svare erstatning for tabet.
1.8 Ulykke og andre hændelser
Du har pligt til at rapportere ethvert styrt, en hver skade, personskade, tyveri eller bortkomst af Køretøjet eller lignende hændelser til Voi snarest muligt og i henhold til Punkt 8 nedenfor. I tilfælde af ulykker vil Voi påskønne, hvis du forsøger at indsamle mest muligt bevismaterie, hvis det er muligt, f.eks. ved at tage billeder eller ved at identificere mulige vidner i overensstemmelse med love og regler i øvrigt (herunder blandt andet regler om beskyttelse af personoplysninger).
Hvis en hændelse involverer personskade på en tredjepart, skade på ejendom eller en tredjepart i øvrigt, skal du rapportere hændelsen til det lokale politi snarest muligt. Dette gælder tillige, hvis Køretøjet er blevet stjålet, imens det er aktiveret af dig. Du har pligt til at fremvise eventuelle politirapporter på forespørgsel fra Voi og til at samarbejde med Vois forsikringsselskab i overensstemmelse med gældende love og regler.
Forsikring:
Voi opretholder både ansvarsforsikring og ulykkesforsikring på vegne af vores brugere, mens de anvender et af vores køretøjer. Udgifterne til forsikringen er automatisk inkluderet i prisen for at bruge et køretøj; der er ingen mulighed for at bruge et køretøj uden forsikringen. Voi’s forsikringsdækning er underlagt de vilkår, betingelser og begrænsninger, der er angivet i den relevante forsikringspolice. Du kan finde flere oplysninger om vores forsikringspolicer her: https://www.voi.com/insurance.
1.9 Efterlevelse af lokale love og regler
I tillæg til ovenstående har du pligt til på et hvert tidspunkt at anvende serviceydelserne i overensstemmelse med alle lokale love og regler. Du accepterer, at du alene er ansvarlig og kan holdes ansvarlig for enhver overtrædelse af love og regler som følge af din brug af serviceydelserne.
1.10 Skadesløsholdelse, erstatning, deaktivering/suspension af din konto og afgifter
Vi forbeholder os ret til enhver tid at opkræve 250 DKK i forbindelse med din misligholdelse af Punkt 1. Hvis Vois tab er et større beløb end 250 DKK, forbeholder Voi sig ret til at kræve erstatning for det konkrete beløb. Vi tilstræber os at påminde dig om ukorrekt parkering (misligholdelse af Punkt 1) forud for opkrævning af det nævnte beløb. I tillæg til ovennævnte accepterer du at kompensere Voi for enhver afgift, bøde eller betaling pålagt Voi eller et hvert erstatningskrav pålagt Voi eller tab lidt af Voi som følge af din adfærd, handling eller undladelse i forbindelse med brugen af Køretøjet.
Vi forbeholder os efter vores frie skøn retten til at deaktivere eller suspendere din konto og dit eventuelle Voi-Pas eller begrænse din brug af Serviceydelserne på ethvert tidspunkt, hvis vi mener, at du har overtrådt reglerne i Aftalens Punkt 1, eller hvis din brug af Serviceydelserne afviger væsentligt fra et normalt brugsmønster. Ved gentagen misligholdelse af den tilladte brug af Serviceydelserne (jf. Punkt 1.6) forbeholder Voi sig ret til at give dig meddelelse herom og spærre din konto eller begrænse din brug af Serviceydelserne med øjeblikkelig virkning.
Du tiltræder samtidig, at du er ansvarlig for din kørsel og du kan alene gøre krav gældende mod os, for skader forårsaget af Køretøjet, som ikke skyldes din egen handling eller undladelse.
1.11 Group Rides
I visse områder af Driftszonerne tillader Vi eventuelt, at Du og Guest Users benytter Jer af Group Rides. Group Rides funktionen kan ses i Voi-appen afhængigt af tilgængeligheden i Driftszonen. Du anerkender, at Du ikke kan benytte Dig af rabatter eller credits til Guest Users brug af Group Rides. Når Du benytter Køretøjer igennem Group Rides, erklærer Du Dig enig i de følgende provisioner:
Før nogen form for benyttelse af Group Rides af Guest Users, skal Du udstyre hver Guest User med din egen mobilenhed, så hver Guest User læser Brugsaftalen og Du sikrer, at hver Guest User har læst og forstået indholdet af Brugsaftalen. Guest Users brug af Group Rides udgør deres accept af indholdet af Brugsaftalen.
Du skal sikre, at alle Guest Users opfylder kravene for minimumsalder for at benytte Vores tjenester som angivet i sektion 1.4, og at Guest Users overholder de samme provisioner, der gælder for Dig i sektion 1.6.
Du anerkender, at Du har ansvaret for, at alle gebyrer og omkostninger forbundet med Din og Guest Users brug af Group Rides. Vi vil debitere Dig for benyttelsen af Group Rides via betalingsmetoden angivet af Dig i Voi-appen i overensstemmelse med sektion 2.3.
Du accepterer det fulde ansvar og erstatningsansvar for enhver skade, tab eller skade forårsaget af uagtsom adfærd fra Guest Users under brugen af Group Rides.
Du accepterer det fulde ansvar og ansvar for enhver skade, tab eller skade forårsaget af Guest Users brud på Brugsaftalen.
Du accepterer det fulde ansvar for bøder, gebyrer og andre omkostninger, der opstår ved Guest Users brug under Group Rides (herunder, men ikke begrænset til, uautoriseret parkering og overtrædelse af love og regler).
2. BETALING OG KREDIT
2.1 Priser og afgifter
Du betaler for Køretøjet (a) per køretur, (b) efter køb af et Voi-Pas, eller (c) som det ellers følger af prisangivelserne i Voi-appen. I hvert tilfælde kan priser, afgifter og andre udgifter være underlagt skatter og andre lokale afgifter, som i givet fald kan indkræve af Voi. Forud for din aktivering af Køretøjet, af du selv forpligtet til at tjekke priser, afgifter og andre mulige omkostninger ved brug af Voi-appen hver gang.
Voi forbeholder sig retten til at reservere 50 DKK direkte fra dit registrerede kreditkort, når du bruger et Køretøj, når du opretter en konto, og når du tilføjer en ny betalingsmetode. Det reserverede beløb vil blive brugt til at betale din påbegyndte køretur eller din næste køretur, efter at du har oprettet en konto eller tilføjet en ny betalingsmetode. Hvis hele beløbet ikke bliver brugt til at betale for din næste køretur, vil det reserverede beløb straks blive refunderet efter din køretur. Du er indforstået med, at det kan tage et vist antal arbejdsdage, før beløbet er refunderet, afhængig af behandlingstiden hos banker eller tredjeparter.
Alle priser og pengebeløb i Aftalen er i DKK.
2.2 Rabatter og kampagnekoder
Kampagnekoder (rabatter) er engangstilbud og kan kun indløses én gang gennem Voi-appen. Kampagnekoder kan begrænses til én per kunder og konto og kan ikke kombineres med andre tilbud. Rabatter kan ikke overføres, videresælges eller refunderes. Rabatter og kampagnekoder kan ikke anvendes i forbindelse med brug af Voi-Pas.
2.3 Betalingsmetoder eller tvister
Du har pligt til at sikre, at Voi får alle nødvendige oplysninger og detaljer om dit betalingskort, og at oplysninger om dit betalingskort og din betalingsmetode er korrekt, gyldige og registreret i Voi-appen. Du bekræfter, at betalingskortet er gyldigt og lovligt udstedt til dig, og at du kan anvende den pågældende betalingsmetode. Du giver hermed tilladelse til, at Voi kan opkræve afgifter som nærmere beskrevet i denne Aftale og i Voi-appen i forbindelse med din brug af serviceydelserne.
Du accepterer at informere Voi uden unødigt ophold om en hver form for forsinkelse med betalingen eller ændring af oplysningerne relateret til det betalingskort, som du har angivet til Voi.
Betalinger til os kan ske gennem tredjeparter som betalingsformidlere. Vi er ikke ansvarlige for betalingsprocessen eller eventuelle udgifter pålagt af sådanne tredjeparter.
I tilfælde af tvist med Voi om afgifter eller betalinger skal du kontakte Voi inden for rimelig tid fra tidspunktet, der relaterer sig til den omtvistede afgift eller betaling og give Voi alle nødvendige oplysninger, herunder datoen for turen/datoen for køb eller fornyelse af Voi-Pas samt et anslået start- og sluttidspunkt. Voi skal kontaktes som det følger af Punkt 8.
2.4 Manglende betalinger
Alle eventuelle udestående betalinger for brug af Køretøjer eller en hver anden afgift som følge af denne Aftale vil blive tilkendegjort af os i henhold til betalingsmetoden i Punkt 2.3. Hvis en betaling ikke kan ske, og dette skyldes dine forhold (f.eks. som følge af fejlagtige betalingskortsoplysninger, ændring af betalingskortsoplysninger eller lignende) kan Voi give dig meddelelse herom og angive en periode, hvorefter du kan gives mulighed for at berigtige situationen. Voi kan suspendere din adgang til at leje et Køretøj, indtil betaling er behørigt sket. Hvis Voi ikke modtager oplysninger om korrekt og gyldig betalingsmetode inden for to uger, kan Voi ophæve denne Aftale.
2.5 Aktuelle priser og deaktivering af din konto
Alle afgifter som følger af Punkt 2 kan ændres som følge af din ret til at opsige aftalen i medfør af Punkt 6. Priser kan ændres i særlige favorable og ikke-favorable tidsperioder og geografiske områder. Du har pligt til selv at kontrollere prisen i Voi-appen, inden du aktiverer Køretøjet.
2.6 Et Voi-Pas’ gyldighedsperiode og ophør
Dit Voi-Pas gælder fra Vois modtagelse af betaling for Voi-Passet og ophører: (i) for så vidt angår en abonnementsperiode, den sidste dag i den nugældende abonnementsperiode, forudsat at enten du eller Voi har opsagt abonnementet i den pågældende abonnementsperiode, og (ii) for så vidt angår en fast brugsperiode, når perioden udløber.
Både Voi og du har til enhver tid ret til at opsige et Voi-Pas for en abonnementsperiode uden at skulle give en konkret begrundelse herfor, dog skal det ske i henhold til opsigelsesvarslet anført i Punkt (i) og i Voi-appen.
2.7 Rabatter og kampagnekoder
Vi tilbyder særlige kampagnekoder til brugere, som kan anvendes som rabatter på køreture (”Voi credits”). For at anvende Voi Credits på en tur, skal du indtaste den relevante kampagnekode forud for at køreturen påbegyndes. For at muliggøre anvendelsen af en kampagnekode, skal du have tilføjet en gyldig betalingsmetode.
Kampagnekoder skal indtastes i Voi-appen ved at vælge ”Gratis tur” fra menuen og dernæst ”Indløs kode”. For at tjekke din Voi kreditbalance skal du vælge ”Profil” og dernæst ”Voi Credits”.
Voi Credits kan anvendes automatisk, hvis du har en gratis tur på din konto, hvorefter den automatisk vil blive indløst ved din næste tur, og du vil derfor alene skulle betale for den eventuelle resterende del af turen. Hvis en kampagnekode har en udløbsdato, skal rabatten anvendes inden denne dato. Kampagnekoder kan ikke forlænges eller fornyes.
Voi Credits er éngangstilbud og kan alene indløses gennem Voi-appen. Voi forbeholder sig ret til at ændre eller aflyse rabatter til hver en tid uden varsel. Voi Credits begrænses til kun én per kunde og konto og kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud. Rabatter kan ikke overføres, videresælges eller refunderes.
2.8 Del Voi og opnå gratis køreture
Du kan dele din rabatkode med dine venner og derved optjene credits. Dette kan du gøre ved at vælge “Voi Credits” I Voi-appen, der hvor du finder din personlige invitationskode. Du deler din personlige invitation ved at vælge “send kode” og dernæst vælge en af de tilgængelige muligheder. Dette er eksempelvis send via sms, del via sociale medier eller ved at kopiere ind din personlige invitationskode.
Når en ven afslutter sin første tur med Voi efter at have anvendt din personlige invitationskode, vil du automatisk modtage Voi Credits på din konto.
Personlige invitationskoder kan alene anvendes personligt og til ikke-kommercielle formål. Det betyder, at du kan dele dit invitationslink med dine personlige kontakter (dvs. personer du kender) gennem sociale medier, så længe du selv ejer indholdet deraf. Offentliggørelse på sider, hvor du bidrager, men ikke er hovedindehaver af indholdet er ikke tilladt. Markedsføring af din personlige henvisningskode gennem søgemaskiner (f.eks. gennem AdWords, Facebook og lignende) er ej heller tilladt.
Henvisningskoder er alene gyldige til en inviteret brugers første tur og gælder ikke til allerede eksisterende brugere. Eksisterende brugere, som forsøger at drage fordel af henvisningsprogrammet, risikerer at deres rabatkoder bliver ugyldiggjort.
2.9 Tilbagekaldelse af credits og deaktivering af konto
Voi forbeholder sig ret til at suspendere din brugerkonto og tilbagekalde rabatkoder, for brugere der overtræder disse vilkår.
Vi forbeholder os videre rette til at deaktivere din konto, hvis du ikke har betalt eller på anden vis overtrådt bestemmelserne i denne Aftales Punkt. 2
3. ANSVARSBEGRÆNSNING OG ACCEPT AF RISIKO; FORCE MAJEURE
3.1 Ansvarsbegrænsning
Voi er ansvarlig for forsætlige og groft uagtsomme handlinger så vel som – uanset graden af en sådan forseelse – for skader som følge af hændelige uheld, legemsbeskadigelse, helbredsskader, eller ansvar for lovhjemlet produktansvarskrav.
Derudover er Voi ansvarlig for uagtsomhed i tilfælde af umulighed, forsinkelser i opfyldelse af aftalen, manglende efterlevelse af en garanti eller overtrædelser af andre væsentlige kontraktsforpligtelser. Væsentlige kontraktsforpligtelser henviser til sådanne forpligtelser, hvis efterlevelse udgør korrekt efterlevelse af kontrakten og som der retmæssigt kan støttes ret på.
I disse tilfælde er Vois ansvar begrænset til sådanne kontraktskrav, som Voi kan forvente eller med rimelighed må anses for at kunne forvente, da Aftalen blev indgået. Et hvert ansvar for Voi (på et hvert juridisk grundlag), som overstiger ansvaret nævnt oven for, bortfalder i det omfang dette er i overensstemmelse med gældende ret. De nævnte ansvarsbegrænsninger gælder også i forhold Vois ledelse, direktører, ansatte og skiftende agenter.
3.2 Force Majeure
Voi er ikke ansvarlig for hændelser forårsaget af force majeure, herunder strejker, lockouts eller råstofsbegrænsninger, som er uden for Vois kontrol, og som ikke kunne forudses på tidspunktet for indgåelsen af denne Aftale.
4. EJENDOMSRET OG IMATERIELLE RETTIGHEDER
4.1 Vois rettigheder
Alle copyrights, varemærker, varebetegnelser, logoer eller andre immaterielle rettigheder eller industrielle rettigheder ejet af Voi og tilgængelig i Voi-appen eller på hjemmesiden (herunder titler, grafik, ikoner, scripts, kildekoder etc.) er og forbliver Vois ejendomsrettigheder eller tredjeparts licensejedom og må ikke kopieres, distribueres, sælges, anvendes, ændres, begrænses eller misbruges (helt eller delvist) uden forudgående tilladelse.
4.2 Respekt af Vois ejendomsret
Du må ikke på nogen måde ændre, forsøge af opnå uautoriseret adgang, ændre, hacke, reparere eller på anden måde justere Vois materiale eller product, kilde-kode, oplysninger, herunder oplysninger i Voi-appen, hjemsiden og Køretøjet. Vois app, hjemmeside og køretøj må alene anvendes til formålet og i overensstemmelse med denne Aftale.
4.3 Respekt af Vois immaterielle rettigheder
Du accepterer hermed, at serviceydelserne og andre oplysninger, herunder immaterielle rettigheder, stillet til rådighed af Voi, til hver en tid forbliver Vois eksklusive ejendomsret, og du må ikke anvende disse på nogen måde til kommercielt eller anden brug uden Vois forudgående skriftlige samtykke.
5. PRIVATLIVSPOLITIK
Voi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med Vois privatlivspolitik, som er tilgængelig på https://www.voi.com/da/legal/voi-privacy-policy/.
6. VARIGHED OG OPHÆVELSE
Denne aftale træder i kraft mellem dig og Voi den første gang, du anvender Vois serviceydelser, eller, for så vidt angår et Voi-Pas, den første gang du køber et Voi-Pas, og forbliver i kraft så længe hverken du eller Voi ophæver aftalen.
Både du og Voi kan ophæve aftalen til hver en tid, dog under forudsætning af at igangværende leje gennemføres i overensstemmelse med denne Aftale. Forpligtelser som følge af brud på Aftalen, ophører ikke i forbindelse med en eventuel ophævelse af aftalen.
7. TVISTER
Alle tvister vedrørende denne Aftale skal indgives i tekstform på kontaktoplysningerne nævnt neden for i Punkt 7.
8. KONTAKT
Voi kan kontaktes via e-mail til [email protected], på telefon + 46 21 665 59 22, eller pr. post til Voi Denmark Aps, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, Denmark.
9. GÆLDENDE LOV OG JURISDIKTION
Enhver tvist i medfør af eller relateret til denne Aftale, overtrædelse heraf, eller genstand herfor, skal, medmindre andet er påkrævet efter anden lovgivningen, afgøres og fortolkes i henhold til dansk ret.
Enhver tvist i medfør af eller relateret til denne Aftale, herunder tvisten om aftens tilblivelse, gyldighed, fortolkning eller ophør, skal afgøres af de danske domstole.
Vær venligst opmærksom på, at tvister også kan indgives online til EU Kommissionens online tvisteløsningsmekaniske på https://ec.europa.eu/consumers/odr.
10. ENDELIG AFTALE OG ÆNDRINGER DERAF
Denne aftale indeholder den fulde og endelige aftale mellem parterne og afløser alle tidligere aftaler, så vel skriftlige som mundtlige aftaler om dette emne.
Voi har ret til at ændre denne Aftale på et hvert tidspunkt. I så fald vil du modtage besked herom på e-mail eller gennem Voi-appen. Ændringer anses for at være accepteret af dig, hvis ikke du modsætter dig ændringerne senest 1 måned efter, at ændringerne er meddelt til dig. Voi har pligt til at meddele dig om betydningen, hvis du ikke modsætter dig en eventuel ændring. Ændringerne anses for accepteret i en hver henseende, hvis du indgår en aftale om brug af serviceydelserne gennem Voi-appen efter de nye betingelser er indført. Nye versioner af denne Aftale vil ligeledes kunne forefindes i Voi-appen og på hjemmesiden. Tidligere versioner af denne Aftale arkiveres ikke af Voi. Du anbefales derfor at printe og gennem tidligere versioner af disse vilkår.
11. FORTRYDELSESRET
Du har ingen fortrydelsesret, når services er anvendt.
For så vidt angår et Voi-Pas, har du fortrydelsesret inden for 14 dage fra købet af Voi-Passet. Du kan udøve din fortrydelsesret ved at sende os en meddelelse i overensstemmelse med Punkt 8. Du kan også bruge en fortrydelsesblanket, som du kan finde her https://media.graphassets.com/g0e7dMkFRIOaHYxV8Yp1. Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, får du af Voi refunderet det beløb, du har betalt for Voi-Passet, uden ugrundet ophold og senest inden for 14 dage, efter at Voi fik meddelelsen. Voi bruger samme betalingsmetode, som du brugte, da du købte Voi-Passet. Voi er berettiget til at fratrække et beløb svarende til din brug af Voi-Passet, inden du gjorde brug af din fortrydelsesret.